JBS ApS har fået installeret solceller på virksomhedens produktionsbygning for at nedsætte vores CO2-aftryk
Om anlægget
Solcelleanlægget, som er blevet installeret på produktionsbygningen, har betydelig indvirkning på JBS ApS' energiforbrug. I sommermånederne kan anlægget komme op på at generere et månedligt udbytte på over 8000 kWh.
Solcelleanlægget er i stand til at producere dén energi der skal til for at køre produktionsanlægget samt varme, lys og de mandskabsfaciliteter, der skal til for at sikre et godt arbejdsmiljø for vores ansatte. Derudover produceres der også en mængde overskudsstrøm som vi leverer til elnettet.
Udbytte
Solcelleanlægget, som er et Net-tilkoblet PV-anlæg, består af 136 pv-elementer og har et overfladeareal på 256 kvadratmeter. Anlægget forventes at give et årligt udbytte på 1.096,14 kWh/kWp.
På årlig basis forventes solcellerne at opnå en tilførsel til strømnettet på 60.463 kWh. Hvilket til en vis grad gør op for vintermånederne hvor solcellerne naturligt vil være mindre effektive og vi i højere grad må forlade os på strømnettet.
Reduktionen af JBS ApS' klimaaftryk som følge af solcellerne forventes at være 24.875 kg/år.
Denne prognose over udbytte er et udsnit af den rapport JBS ApS har fået lavet for tag-solcellerne der beskriver udbyttet. Rapporten er lavet i 2023. Denne prognose er baseret på klimadata, der er analyseret gennem simuleringsmodeller lavet af Hofmann og Hay & Davies.
Prognose over udbytte
PV-generator effect
55,08 kwP
spec. årsudbytte
1.096,14 kWh/kWp
Anlæggets nyttevirkningsgrad (PR)
90,08 %
Nettilførsel
60.463 kWh/år
Nettilførsel i første år (inkl. modul-degradation)
60.463 kWh/år
Standby-forbrug (vekselretter)
88 kWh/år
Reduktion i CO2-emissioner
24.875 kg/år
Årlig output prognose
Solcellerne er ikke lige effektive hele året rundt og udbyttet peaker i sommermånederne hvor der er langt mest sol.
På figuren vist nedenfor kan man se hypotesen for udbyttet gennem årets måneder. Solcellerne forventes at holde os selvforsynende fra marts til september - begge måneder inkluderet.
Energi flow og udledning til elnettet
I sommermånederne forventes det at solcellerne til tider vil være i stand til at tilbagelede strøm til elnettet. Mængden vil variere fra år til år, men forventes at ligge på omkring 60.463 kWh.
Installationen har et lille passivt forbrug på 88 kWh årligt som skal modregnes.
Opsummering
JBS ApS' solcelleanlæg leverer energi nok til at køre alle de energiomkostninger der forekommer ved produktionen. Udover at reducere energiomkostningerne og generere besparelser på den lange bane, vil anlægget også fjerne JBS ApS' CO2-aftryk i forbindelse med vores produktion.
Især i sommermånederne er solcellerne effektive og vores prognoser anslår at JBS ApS vil være i stand til at tilbagelede en større mængde strøm til elnettet. Med dette forsøger vi at gøre op for den strøm der nødvendigvis må bruges fra elnettet i vintermånederne.
Med installationen af solcellerne har JBS ApS gjort produktionen mere bæredygtig og vi, som både virksomhed og mennesker, er stolte af at have taget et stort skridt i retning af en bedre fremtid.